Vores mission er at skabe bedre bilister,
sikker trafik og miljørigtig kørsel

Gode råd

10 gode råd om fart som du kan tage med dig, næste gang du skal ud på de danske veje.

1
Hold øje med hastighedsgrænserne
Bliver du stoppet af politiet, dur det ikke med undskyldninger som "Jeg vidste ikke, hvor stærkt man måtte køre."
2
Fartgrænserne gælder også ved overhaling
Husk at holde øje med dit speedometer, når du overhaler. Hvis bilisten foran kun kører to km/t langsommere end dig, er det måske det mest fornuftige at droppe overhalingen. Med mindre du vil bruge hele eftermiddagen på at komme forbi ham.
3
Tag hjemmefra i god tid
Hvis du tager hjemmefra i ordentlig tid, og har planlagt din rute på forhånd, gør du dig selv en stor tjeneste. Foruden en langt mere sikker tur bag rattet, når du også frem uden stress.
4
Hold øje med dit speedometer
De færreste bilister kender deres nøjagtige fart. Der er derfor sandsynlighed for, at du kører hurtigere, end du tror, så kig på dit speedometer med jævne mellemrum.
5
10 km/t for hurtigt sparer dig ikke tid
Overskridelse af hastighedsgrænserne sparer dig ikke tid. På de fleste ture kan du kun spare nogle minutter ved at køre på den forkerte side af fartgrænserne. Og så er det bedst at lade være.
6
Sæt cruisekontrol eller GPS'en til
Glemmer du tit at holde øje med din fart, kan du få andre til det. Du kan f.eks. sætte din cruisekontrol til, når trafikken ikke er for tæt. Du kan også få din GPS til at give lyd fra sig, når du ikke overholder hastighedsgrænserne.
7
Vind, vejr og vej
Sæt altid din hastighed efter forholdene. Hvordan vejr, vind og vejen arter sig har betydning for, hvor hurtigt du bør køre.
8
Hastighedsgrænserne gælder også for nye biler
Kører du i en nyere bil skal du, trods nye airbags og ESC-system, ikke tro at sikkerhedsudstyret sikrer dig mod ulykker. Nye biler er lydsvage og giver derfor ikke samme oplevelse af vind, motorstøj og fart. Du kan derfor risikere, at du ikke altid opdager, hvor hurtigt du kører, så vær opmærksom på din fart.
9
Kør jævnt og hold overblikket
Hold øje med trafikken og kør roligt uden fartoverskridelser. Hvis du kører flydende uden hårde opbremsninger og bratte overhalinger, bliver din kørsel mere sikker. Ud over at køre sikrere så passer du også på miljøet og sparer penge.
10
Ta’ 10 af farten
Det er så lidt, der skal til.
Køreelev
Du får ubegrænset adgang til undervisning og teoriprøver
Fra kr. 49,-
Generhverver
Hvis du har fået frataget kørekortet, og du skal bestå teoriprøven igen
Fra kr. 49,-
Alle bilister
Vil du blive en endnu bedre bilist?
Test dig selv og undgå klip i kørekortet