Vil du blive en endnu bedre bilist?
Test dig selv og undgå klip i kørekortet
Bilisthåndbogen - Børn i bilen
Hvilke lovkrav er der til børn i bilen?
Hvilke lovkrav er der til autostole?
Hvordan kontrollerer jeg om autostolen er godkendt?
Hvilke lovkrav er der til børn i bilen?
- Føreren skal sørge for, at passagerer under 15 år er spændt fast i det rigtige udstyr. Ellers koster det et klip i kørekortet.
- Børn under 135 cm skal være spændt fast i godkendt sikkerhedsudstyr, når de kører i bil. Det er førerens ansvar at børn under 15 år er forsvarligt spændt fast enten med sikkerhedssele eller i sikkerhedsudstyr.
- Fra 9. maj 2008 blev kravene til børns sikkerhedsudstyr i bilen skærpet. En ny mærkning fra EU er nu påkrævet, gående fra lovlig til ulovlig
- Barnestole og selepuder er ofte noget, som går i arv og derfor kan man let have sikkerhedsudstyr i bilen til børnene, som nu er ulovligt. Det er værd at bemærke, at den nye skærpelse ikke kun gælder nyindkøb, men også anvendelse af udstyret.
- Brug af en barnestol, som ikke overholder lovens krav, kan give både bøde og klip i kørekortet.
- Krav til stolen:
- Barnet skal sidde godt
- Barnets vægt må ikke overstige stolens vægtgrænse
- Selen skal sidde korrekt
- Barnets hoved må ikke stikke op over kanten af stolen
Hvilke lovkrav er der til autostole?
Siden maj 2006 er anvendelsen af sikkerhedsseler og holdesystemer til børn foreskrevet i loven i alle typer køretøjer over hele Europa (direktiv 2003/20/EF). Den obligatoriske anvendelse af autostole til børn i EU gælder i de fleste tilfælde indtil en størrelse på 1,50 m eller 1,35 m, alt afhængigt af medlemslandet. - Alle Autostole skal være tydeligt mærket med ECE R 44/04-godkendelsesetiketten, så det kan ses, at de opfylder sikkerhedskravene. Den lange talrække under eller efter E-mærket, skal starte med enten 03 eller 04.
- For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
- Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er lovlige.
- De fleste autostole er lovlige
- Autostole, som er produceret før 1995 og godkendt efter testnorm ECE R 44/01 og 44/02, må fra april 2008 ikke anvendes længere.
- De nye regler betyder, at nogle af de gamle godkendelsesmærker ikke længere er lovlige.
- Lovændringen har reelt ikke den store betydning, da langt de fleste autostole opfylder kravene.
- Selv om du har arvet en autostol fra et andet barn, er den sandsynligvis fuldt lovlig, med mindre den er meget gammel.
Hvordan kontrollerer jeg om autostolen er godkendt?
Sikkerhedsudstyr til børn i bilen skal være godkendt og mærket direkte med det nye EU-mærke og typemærket ECE 4403 eller ECE 4404.
|
Hvad er holdbarheden for en autostol?
Alt efter det anvendte kunststof til autostolen findes der en maksimal levetid, da stoffet i løbet af årene bliver porøst eller revner. Under alle omstændigheder anbefales det at udskifte en autostol efter ca. 8-10 år. Det skyldes den tekniske udvikling og den dermed forbedrede beskyttelse af børn. På hvilken plads sidder børn sikrest i bilen?
Generelt anbefales bagsædet bag ved passagersædet, da du på den måde kan have en god øjenkontakt med barnet under turen. Hvis en autostol skal monteres på passagersædet, skal passager airbaggen deaktiveres og bilsædet sættes i bageste stilling. For at sikre, at selen ikke kan løsne sig i tilfælde af et uheld, skal sikkerhedsselens udgangspunkt være på bilens B-søjle bag den første seleføring på autostolen. Kan en autostol monteres på passagersædet, selv om dette er udstyret med en airbag?
Autostole i gruppe 0+ må anvendes på passagersædet, men kun, hvis airbaggen er deaktiveret. Desuden skal stolen være monteret mod køreretningen. Vær opmærksom på anvisningerne både i brugsanvisningen til autostolen og køretøjets håndbog. Teststandard - ECE-norm
Uddrag af ECE-normen Europæiske eksperter har inddelt holdesystemerne for børn i fem grupper, som bestemmes af barnets vægt: Gruppe ECE R 44/03 og 44/04 | ||
Gruppe 0 | under 10 kg | (indtil ca. 9 måneder) |
Gruppe 0+ | under 13 kg | (indtil ca. 18 måneder) |
Gruppe I | 9 - 18 kg | (ca. 8 måneder - 3 1/2 år) |
Gruppe II | 15 - 25 kg | (ca. 3 - 7 år) |
Gruppe III | 22 - 36 kg | (ca. 6 - 12 år) |
Bil- og autostols-godkendelser
Der findes tre typer godkendelser til autostole: Universel, semi-universel og køretøjsspecifik. På denne måde ved du, om autostolen passer til din bil, og om den er godkendt til den. Med en universel godkendelse er det ikke nødvendigt at se efter i typelisten, for autostolen er godkendt til montering i alle biler. Du skal dog altid sørge for, at autostolen passer til din bil. Universel godkendelse
Autostolen er godkendt til anvendelse i alle biler, som opfylder forskrifterne ECE R14 og R16. Hvis det drejer sig om en universel godkendelse for ISOFIX, skal autostolen forbindes med bilens forankringspunkter med topforankring. Denne løsning skal altid anvendes, og i bilens instruktionsbog skal der stå, at bilen er egnet til "Universel-ISOFIX-autostole". Semi-universel godkendelse
Der foreligger en semi-universel godkendelse, hvis der anvendes sikkerhedssystemer til fastgøring af autostolen, som kræver yderligere tests ud over standardkravene i den universelle godkendelse. For eksempel: Når det drejer sig om støttebenet, har nogle biler ekstra opbevaringsplads i eller under bunden, hvilket kan have væsentlig indflydelse på støttefunktionen. Derfor skal det kontrolleres, om bilen står på køretøjslisten. Køretøjs-specifik godkendelse
Ved godkendelser, som specifikt gælder for det enkelte køretøj, skal autostolen testes separat for hver model med et dynamisk forsøg. De godkendte køretøjer står på vores typeliste. Køreelev
Du får ubegrænset adgang til undervisning og teoriprøver
Fra kr. 49,-
Generhverver
Hvis du har fået frataget kørekortet, og du skal bestå teoriprøven igen
Fra kr. 49,-
Alle bilister