Aggressiv trafikadfærd

Aggressiv trafikadfærd eller "RoadRage" er en aggressiv eller vred adfærd hos en fører af en bil eller andet motordrevet køretøj. En sådan adfærd kan omfatte uhøflig gestus, verbale fornærmelser, bevidst kørsel på en usikker eller truende måde, eller direkte trusler. Aggressiv trafikadfærd kan føre til skænderier, overfald og kollisioner, der kan resulterer i skader og endda dødsfald. Aggressiv trafikadfærd opfattes ikke bare som hensynsløs kørsel, men som et ekstremt tilfælde af aggressiv kørsel.

Hos mennesker er følelsesmæssige aggression forårsaget af negative følelser, som for eksempel frustration, varme, kulde, smerte eller frygt.

Når du kører, er det let at blive vred over de handlinger, andre bilister foretager. Du har sikkert prøvet at køre ned ad gaden og en bilist i den anden vognbane kører ind foran dig og skærer dig af. Derved bliver din kamp/flugt reaktion udløst, og du bliver straks vred. For de fleste er det at blive afskåret, den ultimative mangel på respekt og en test af, hvor godt vi kan bevare det kølige overblik.

Mange mennesker vil sikkert påstå at de ikke lider af en aggressiv trafikadfærd, men det gør vi alle i mere eller mindre grad. Vi fodrer vores vrede pr. automatik og giver desværre alt for tit efter for fristelsen til at blive vred. Når du giver efter for situationen og bliver vred, mister du kontrol over din krop, følelser og handlinger, og bliver ikke i stand til at føre køretøjet sikkert gennem trafikken.

Hvis du vil vide om du har tendenser til en aggressiv trafikadfærd, og i hvilket omfang, så kan du teste dig selv ved at klikke på Adfærds-beregner.

• Aggressiv trafikadfærd opstår fordi vi er utålmodige. Tålmodigheden er et nøgleord i trafikken. Alle har for det meste travlt og vil ikke give plads til de andre.


• Egoismen spiller en stor rolle, da ordene "MIG-MIG", "Jeg har altid ret", "Jeg laver ikke fejl" ofte fører til, at man glemmer de vigtigste trafikregler af alle, nemlig at køre efter forholdene, give plads, vise hensyn.


• Aggressiv trafikadfærd kan også fremprovokeres ved trængsel, overhalinger, køer, møveren og skubben, da det er med til at øge risikoen for, at andre trafikanter bliver vrede. Lunten bliver lidt kortere, når man bliver presset.


• Hidsige mennesker er også hidsige i trafikken. Men dette gør dem dog ikke til psykopater. Men de har en større tendens til en aggressiv opførsel, da de som regel udviser større intolerance og ofte er meget egoistiske.


• Mange ændrer karakter i trafikken. De mennesker, der ellers ikke er opfarende i andre af livets sammenhænge, bliver det i trafikken. Måske fordi det er nemmere eller en følelse af, at det er mere "legalt" at give udtryk for vrede og frustration, når det sker i trafikken og ikke i f.eks. et supermarkedet med lange køer. Det kan måske også skyldes, at i trafikken har de, som vreden er rettet imod, sværere ved at svare igen.


• Undersøgelser har vist at unge, som har den mest aggressive trafikadfærd, som regel er dem, der er meget emotionelt engageret og knyttet til deres bil. De betragter ikke kun deres bil som et transportmiddel. For dem er den et symbol på status og en kilde til anerkendelse.

Alle trafikanter har en tendens til at være aggressive i trafikken. Det er derimod meget forskelligt i hvilken grad og hvordan man giver udtryk for det.

• Mænd og unge udøver og oplever mest aggressiv trafik adfærd.
• Mænd er 46% mere udsatte for at blive råbt af, end kvinder.
• Unge er mere udsatte end ældre.

Risikoen for at blive udsat for aggressiv trafik adfærd er halvt så stor for en 47 årig end for en på 20 år.

Aggressiv trafikadfærd kan deles op i 5 personlighedstræk: Fartbøllen, Macho-køreren, Provokatøren, Den regelrette og Dommeren og udløses ofte af de 4 følelser: Vrede, Utålmodighed, Konkurrence og Straf.

Læs neden for hvad de 5 personlighedstræk står for, og hvad de 4 følelser betyder.


For "Fartbøllen" drejer det sig først og fremmest om at komme hurtigt frem i trafikken. Det er en type, der ofte overtræder fartgrænserne.

Hvis "Fartbøllen" undervejs oplever, at andre trafikanter kommer i vejen, f.eks. ved at de overholder fartgrænserne, så provokeres "Fartbøllen".

"Fartbøllen" provokerer andre til at overtræde færdselsloven og er til stor fare for andre i trafikken.

"Fartbøllen" kaster sig ud i aggressiv og risikabel kørsel. "Fartbøllen" kører alt for tæt på andre bilister og foretager ofte hurtige vognbaneskift ind og ud mellem bilerne.

• Der findes andre og bedre måder at komme af med din irritation og vrede på, end i trafikken.
  • Prøv f.eks. at dyrke fysisk aktivitet - hver dag!
  • Meditation kan også skabe indre ro og balance.


• Tænk over, hvad det er du ønsker ved at provokere andre eller lade dig provokere af andre?
  • Prøv i stedet at trække vejret dybt, og undgå øjenkontakt med den, der provokerer dig.

"Macho-køren" forsøger at styrke sit selvværd ved at arrangerer små "racerløb" under kørslen - f.eks. hvor det gælder om at nå først hen til næste lyskryds.

"Macho-køreren" opfordrer og provokerer andre til at gøre som "Macho-køreren" selv.

Hvis "Macho-køreren" ikke vinder "løbet", kan det øge "Macho-kørerens" frustrationer og den aggressive opførsel.

For "Macho-køreren" er bilen en slags fæstning. Her sidder "Macho-køreren" sikkert bag sin stærke fæstning og føler sig som en racerkører.

"Macho-køreren" elsker sin bil, og bruger den til at vise sin styrke med. Bilen er topplejet og godt udstyret med en masse smarte og dyrt ekstraudstyr. Men når "Macho-køreren" står ud af sin "stærke fæstning", så er "Macho-køreren" pludselig reduceret til en helt "almindelig trafikant", og så er der ingen grænser for, hvor hensynsløse og selviske de andre trafikanter er.

"Macho-køreren" forsøger også at komme væk i løbet af et splitsekund, hvis der er optræk til ballade, for "Macho-køreren" ønsker ikke at blive verbalt eller fysisk angrebet af andre trafikanter.

• Vis hensyn, tænk over hvad konsekvensen er ved arrangerer små "racerløb" under kørslen. Konsekvensen kan være, at du køre et barn eller person ihjel, kan du leve med det?


• Husk, at racerløb hører til på en racerbane, ikke i trafikken!


• Din bil er ikke dit image, find en anden og bedre måde at vise det på
  • Prøv f.eks. at være smart i tøjet og vise venlighed over for andre i trafikken
  • Du kunne også prøve at gå til biludstillinger med smarte biler eller snak med andre der kan lide smarte biler, uden at de bruger dem som image.

"Provokatøren" kører helt tæt op bagved den forankørende, blinker og vinker for at få den forankørende til at trække til højre, så "Provokatøren" kan overhale.

"Provokatøren" ligger hindringer i vejen for andre trafikanter, ved bevidst at køre langsomt og forhindre andre trafikanter i at køre stærk, overhale eller flette ind.

"Provokatøren" mener at alle andre er "i vejen", og alle andre er "uvidende" om hvordan man kører bil.

"Provokatøren" oplever det samtidigt nedværdigende, hvis andre trafikkanter "får deres vilje", og det gør kun "Provokatøren" endnu mere aggressiv. Derved opstår der mange farlige situationer i trafikken.

"Provokatøren" skifter ofte vognbane og foretager hurtige vognbaneskift, denne type er anmassende og er ofte meget tæt på at forårsage mindre ulykker.

• Undgå at lave aftaler omkring myldretiden. Kør hjemmefra i god tid.
• Træk vejret dybt og lær at slappe af.
• Sørg for at være udhvilet, søvnmangel øger aggressiviteten.

"Den regelrette" har en meget bestemt trafikmoral. "Den regelrette" har sine helt egne klare faste ideer omkring hvad en "god trafikkultur" er.

"Den regelrette" mener selv at være en rigtig god bilist og at det er alle andre, der ikke har nogen som helst ide om, hvad det vil sige at "køre" korrekt. Derfor er "Den regelrette" også let at irritere og ophidse - f.eks. når andre trafikanter (uforvarende) forbryder sig mod "Den regelrettes" egne ideer om, hvad god trafikkultur er, og hvilke regler man skal rette sig efter.

"Den regelrette" råber og skriger og giver forskellige tegn og signaler med fingrene, når andre forbryder sig mod "Den regelrettes" normer og regler.

• Prøv at ændre din egen holdning til dig selv.


• Prøv at indse, at ingen er perfekte heller ikke dig.


• Arbejd med dit temperament og din tålmodighed.
• Prøv f.eks. at udvise venlighed og hjælpsomhed i trafikken.
• Husk på at vold avler vold, venlighed avler venlighed.


• Tænk over hvordan du ville reagere, hvis andre sænkede dig. F.eks. i et supermarked ved kassen, hvor du højst sandsynligt ikke ville råbe og skrige. Vis samme adfærd i trafikken.


• Prøv at indse at du intet ændre ved tydeligt at vise din frustration, andet end at gøre livet farligere for dig selv og andre.

"Dommeren" bliver ikke bare vred og sur over andre trafikanters forseelser, men "Dommeren" ser det som sin ret og pligt at dømme og straffe andre bilister.

"Dommeren" overholder generelt færdselsreglerne, men tilsidesætter dem gerne, hvis "Dommeren" føler at han bliver nødt til at "straffe" andre bilister, fordi de ikke gør det de skal efter "Dommerens" regler og fortolkning af færdselsloven.

"Dommeren" tager loven i egen hånd og vil standse andre bilister, hvis "Dommeren" skønner det er nødvendigt.

"Dommeren" mener selv, at være den bedste bilist, og at alle andre ikke kender færdselsloven eller til god færdselsetik. Derfor bliver Dommerens temperament ofte provokeret.

• Lad vær med at køre, hvis du er stresset eller vred.


• Vær bevidst om, at du skal have mere tillid til ordensmagten.


• Accepter at ingen er perfekte heller ikke dig.


• Hjælp andre trafikanter ved at vise hensyn, i stedet for at skælde ud. Du vil opdage at du bruger mindre energi på venlighed end vrede.

"Vrede" er en følelsesmæssig tilstand, som kan variere fra mindre irritation til intens "Vrede". De fysiske effekter af "Vrede" er øget hjertefrekvens, højere blodtryk og stigende niveauer af adrenalin og noradrenalin.

Hos en person som føler "Vrede" vil følelsen i øjeblikket være altoverskyggende. "Vrede" kommer til udtryk gennem ansigtsudtryk, kropssprog, psykologiske reaktioner og til tider gennem vold. En person som føler "Vrede", laver for eksempel lyde, forsøger at virke større, stirrer og blotter deres tandsæt.

"Vrede" er et psykologisk reaktionsmønster ment til at skræmme en modpart fra at true den pågældende. De fleste mennesker forklarer "Vrede" med, hvad der blev gjort imod dem i den givne situation, mens en objektiv vurdering af sagen i mange tilfælde vil vurdere, at de har taget fejl, da "Vreden" har fået dem til at miste selvbeherskelsen og deres objektive vurderingssans.

Det er vigtigt med selvbeherskelsen og den objektive vurderingssans, når man kører bil. Derfor er "Vrede" og bilkørsel ikke en god cocktail!

• Husk at sætte dig i bilistens sted
  • Sæt dig i bilistens sted. Kunne det være, at bilisten ikke havde andre muligheder?
  • Var det måske en nødvendig ulempe, bilisten udøvede?
  • Husk at få styr på din vejrtrækning, når du føler vrede
  • Tag nogle dybe indåndinger, hold vejret i et par sekunder og træk vejret langsomt. Efter dine dybe vejrtrækninger vil du opdage, at din vrede var unødvendig og ligeså hurtig kan forsvinde som den opstod.
  • Lyt til afslappende og stille musik. Det er ingen hemmelighed, at høj musik med et højt tempo og med meget bas, kun vil få dig arbejdet op på et højere stressniveau og øge din aggressivitet.


• Husk at folk begår fejl, også dig
  • Tænk over dine egne kørefejl, inden du går grassat i trafikken, ingen er jo fejlfri.
  • Bliv ikke stresset eller ødelæg dit eget humør.
  • Reaktioner på andres fejl, vil kun medføre, at du bliver stresset og ødelægger dit eget humør.


• Husk at bilen ikke er en terapeut
  • Har du en dårlig dag vil den ikke bare gå væk lige med det samme, og det kan desværre også komme til at påvirke din kørsel, så du køre lidt hurtigere eller mere aggressivt.
  • Lad ikke den dårlige dag gå ud over andre trafikanter.
  • En aggressiv trafikadfærd, vil ikke løse dine problemer, men skabe endnu større problemer.


• Husk bilen er et transportmiddel, ikke et redskab at afreagere med
  • Husk at vold avler vold

Hvis man er utålmodig har man mangel på tålmodighed, man har intolerance eller irritabel over noget, der hæmmer eller forsinker en. Man er rastløs og har et ønske om forandring og spænding.

Tålmodighed er ikke alene en kunst, men også en nødvendighed. Man må lære at være tålmodig med sig selv, sit liv, og sin egen udvikling. Hastværk er ikke en gavnlig faktor, for i hastværk kan der ske alt for mange forhastede beslutninger, og alt for meget kan overses, som der skulle være taget højde for.

Det er vigtigt at man ikke tager forhastede beslutninger eller overser hændelser, når man køre bil. Derfor er det vigtigt, at du er tålmodig også overfor de andre bilister!

• Husk at optræde høfligt og venligt
  • Tænk på hvad du har lært i køreskolen om god trafikadfærd
  • Vink med en hånd som en anerkendende og undskyldende gestus
  • Smil, og du vil opdage, at du får flere anerkendende blikke og mere venlighed tilbage


• Husk søvnen
  • Få din søvn og få hvilet ud, inden du skal ud at køre
  • Den anbefalede mængde søvn er otte timer
  • Kaffe kan ikke opveje manglen på søvn
  • Manglende søvn øger aggressiv adfærd
  • Manglende søvn gør os mere utålmodige og vi er lettere at irritere
  • Især i morgentimerne og sen eftermiddag er vi mere utålmodige og vrede

Ordet konkurrence kommer af latin concurrere = "løbe mod hinanden". Deraf enhver form for kappestrid eller prøven kræfter. Begrebet konkurrence har fået stor betydning i vor tid, hvor der konkurreres om næsten alt, især inden for sportsverdenen, hvor konkurrence jo netop er drivkraften. For nogen giver konkurrencer følelsen af, at få luft via konflikter.

Det er sundt med konkurrencer og sport, bare ikke når man køre bil!

• Husk at høj fart dræber
  • Du er ikke en racerkører, der behøver at konkurrere mod de andre bilister.
  • Har du et behov for at køre stærkt, så gå til motorsport eller vælg en anden sportsgren, hvor du kan konkurrerer med andre.

Straf er en ubehagelig konsekvens af overtrædelsen af visse regler f.eks. love, normer, moralopfattelser etc. Nogen har en ide om, at slagsmål giver respekt. Der skal ikke meget til, før man i det traditionelle samfund kaster sig ud i slagsmål eller aggressiv optræden. Følelsen af, at skulle straffe andre, bunder ofte i mangel på ord og argumenter og i stedet gribes der til voldelige handlinger.

Slåskampe har måske været en fast del af hverdagslivet, hvor den, der ikke ville indgå i kampene, mistede en del respekt fra de andre. Førhen var kampene en måde at forsvare sig på og vise sin mandighed med. I dag er vold et tegn på svaghed, og det er ikke længere tilladt at bruge fysisk vold.

Straf, kampe og voldshandlinger hører ikke til i trafikken, men i en boksering!

• Husk at du ikke er ordensmagten
  • Det er ikke dit job at straffe andre, når de laver fejl eller køre dårligt i trafikken
  • Vær fokuseret om din egen kørsel


• Husk at optræde høfligt og venligt
  • Giv aldrig tegn med arme eller hoved
  • Hjælp andre bilister så godt du kan i den aktuelle situation
  • Optræd altid som et godt forbillede